|
|
Studietur til Aarhus og Grenaa - 1. delTuren begyndte den 25. september hos Dagli' Brugsen i Langesø. Kl. 07:00 kunne man nyde kaffe og rundstykker sponseret af Dagli' Brugsen. Her blev den alvorlige del af turen også overstået - nemlig betalingen. Inden afrejsen blev der også provianteret med en passende mængde væske. Per havde stillet kølerum og fryse elementer til rådighed, så indkøbte sandwich kunne opbevares forsvarligt. Kl. 7:45 havde vi læsset bussen fra BG Busrejser og med Brian Gavorski som chauffør kørte vi mod Aarhus. Da vi nåede til Hylkedal, holdt vi en kort pause. Der blev gjort plads til øl og der blev opvarmet med en Fernet-Branca, inden turen fortsatte mod Aarhus, hvor vi skulle besøge Aarhus Bryghus.
Aarhus Bryghus Vi ankom lidt forsinket til Aarhus Bryghus. Der gik en herre rundt og fejede foran en dør ind til bryggeriet. Det viste sig at være ejeren Niels F. Buchwald. Han var også civilingeniør i kemi og uddannet brygmester. Det viste sig at være en særdeles kompetent herre, som vidste, hvad han talte om. Niels Buchwalds erfaring var imponerende. Studerede store og små bryggerier i USA i 80'erne. Ansat på Thor og senere i Royal Unibrew, hvor han var med til at modernisere hele produktionsapparatet og femdoble salget over 10 år. Udstationeret 2 år i England som produktionsdirektør på et bryggeri. Tilbage igen hos Royal Unibrew, hvor han har været ansvarlig for produktudviklingen. Er med til at udbrede kendskabet til øl gennem Brygmesterkorpset ved på vegne af Bryggeriforeningen at holde foredrag og ølsmagninger. Derudover er han fagredaktør på Scandinavian Brewers Review. Mere om Niels Buchwald kan læses her. Inden rundvisningen blev vi alle forsynet med et ølglas og Niels Buchwald tappede gavmildt øl fra en lagringstank med Aarhus Extra Pilsner. Som Niels sagde: en rundvisning er bedst med øl i hånden. Indledningsvis sagde Niels, at han talte meget, så hvis man manglede øl, så skulle man blot række glasset frem. Det blev indledningen til en fremragende rundvisning. Mikro bryggerier startede faktisk i USA midt i firserne som en reaktion på de store bryggeriers monopol lignende status. Dengang var øl blevet mere ensformig i smagen, men da nogle begyndte at lave mikro bryggerier, der fremstillede helt anderledes øl, startede det faktisk en hel revolution i USA, hvor mikro bryggerierne blomstrede op overalt. Det samme skete i Danmark 15 år senere. Aarhus Bryghus startede i 2005 som mikro bryggeri nummer 25 i Danmark. I dag er der over 125 mikro bryggerier i Danmark. Udenfor Aarhus Bryghus groede der nogle få planter humle. Det var dog ikke til ølbrygning, men kun til at vise frem. Humleblomsterne anvendes til ølfremstilling, men humleblomster fremstillet i Danmark indeholder kun omkring 4 % olier og alphasyrer. Humlen importeres og der er indholdet af olier og alphasyrer på omkring 24 %. Alligevel skal der anvendes 25 kg blomster til en bryg på 1.500 liter øl. Det fylder meget, da blomsterne ikke vejer ret meget. Humlen betyder meget for skummet. Meget humle betyder meget skum, men humlen giver også bitterhed. Det passer godt til maltens sødme. Aarhus Bryghus bruger 12 timer på at fremstille 2 bryg, som derefter skal være 3 uger i gæringstanke. Ligesom på Ørbæk Bryghus var renlighed en uhyre vigtig ting. Niels Buchwald kom også ind på European Brewery Convention forkortet EBC. Organisationen definerer en lang række målemetoder og skalaer vedrørende øl og malt. Herunder EBC, som er en skala for øllets farve og EBU, som er en skala for bitterhed. Nogle historier kunne Niels Buchwald også. Øl vi smagte under rundvisningen:
Efter endt rundvisning kunne vi købe ind og der blev købt adskillige kasser øl. For der var faktiske ikke en øl, som ikke var god. Øl fra Aarhus Bryghus sælges hovedsagelig omkring Aarhus, men Føtex over hele Danmark skulle også have dem. Det skulle dog ikke undre mig, om ikke Dagli' Brugsen i Langesø også snart kan tilbyde øl fra Aarhus Bryghus. Det var en fantastisk god og spændende rundvisning, så der skal lyde en tak til Niels Buchwald for en utrolig god oplevelse. Se også 2. del af turen til
Dansk Motor- og Maskinsamling
|
2014 © Als Nørherred Ølnyder Laugh
Layout, artikler og fotos på Als Nørherred Ølnyder Laughs
hjemmeside må ikke benyttes i annoncer eller anden
kommerciel sammenhæng uden klubbens skriftlige accept. Citater med tydelig
kildeangivelse accepteres.
Als Nørherred Ølnyder Laugh påtager sig intet ansvar for eventuelle trykfejl.
Send e-mail til Webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted
Dette Websted blev sidst opdateret
07. september 2014