Studietur til Aarhus og Grenaa - 1. del

Turen begyndte den 25. september hos Dagli' Brugsen i Langesø. Kl. 07:00 kunne man nyde kaffe og rundstykker sponseret af Dagli' Brugsen. Her blev den alvorlige del af turen også overstået - nemlig betalingen. Inden afrejsen blev der også provianteret med en passende mængde væske. Per havde stillet kølerum og fryse elementer til rådighed, så indkøbte sandwich kunne opbevares forsvarligt.

Kl. 7:45 havde vi læsset bussen fra BG Busrejser og med Brian Gavorski som chauffør kørte vi mod Aarhus. Da vi nåede til Hylkedal, holdt vi en kort pause. Der blev gjort plads til øl og der blev opvarmet med en Fernet-Branca, inden turen fortsatte mod Aarhus, hvor vi skulle besøge Aarhus Bryghus.

Morgenkaffe i Dagli' Brugsen	Så mangler vi bare bussen	Gruppen bag i bussen
Gruppen forrest i bussen	Pitstop i Hylkedal	Der er Fernet-Branca til at forberede maven på turen

Aarhus Bryghus

Vi ankom lidt forsinket til Aarhus Bryghus. Der gik en herre rundt og fejede foran en dør ind til bryggeriet. Det viste sig at være ejeren Niels F. Buchwald. Han var også civilingeniør i kemi og uddannet brygmester. Det viste sig at være en særdeles kompetent herre, som vidste, hvad han talte om.

Niels Buchwalds erfaring var imponerende. Studerede store og små bryggerier i USA i 80'erne. Ansat på Thor og senere i Royal Unibrew, hvor han var med til at modernisere hele produktionsapparatet og femdoble salget over 10 år. Udstationeret 2 år i England som produktionsdirektør på et bryggeri. Tilbage igen hos Royal Unibrew, hvor han har været ansvarlig for produktudviklingen. Er med til at udbrede kendskabet til øl gennem Brygmesterkorpset ved på vegne af Bryggeriforeningen at holde foredrag og ølsmagninger. Derudover er han fagredaktør på Scandinavian Brewers Review. Mere om Niels Buchwald kan læses her.

Inden rundvisningen blev vi alle forsynet med et ølglas og Niels Buchwald tappede gavmildt øl fra en lagringstank med Aarhus Extra Pilsner. Som Niels sagde: en rundvisning er bedst med øl i hånden. Indledningsvis sagde Niels, at han talte meget, så hvis man manglede øl, så skulle man blot række glasset frem. Det blev indledningen til en fremragende rundvisning.

Mikro bryggerier startede faktisk i USA midt i firserne som en reaktion på de store bryggeriers monopol lignende status. Dengang var øl blevet mere ensformig i smagen, men da nogle begyndte at lave mikro bryggerier, der fremstillede helt anderledes øl, startede det faktisk en hel revolution i USA, hvor mikro bryggerierne blomstrede op overalt. Det samme skete i Danmark 15 år senere. Aarhus Bryghus startede i 2005 som mikro bryggeri nummer 25 i Danmark. I dag er der over 125 mikro bryggerier i Danmark.

Udenfor Aarhus Bryghus groede der nogle få planter humle. Det var dog ikke til ølbrygning, men kun til at vise frem. Humleblomsterne anvendes til ølfremstilling, men humleblomster fremstillet i Danmark indeholder kun omkring 4 % olier og alphasyrer. Humlen importeres og der er indholdet af olier og alphasyrer på omkring 24 %. Alligevel skal der anvendes 25 kg blomster til en bryg på 1.500 liter øl. Det fylder meget, da blomsterne ikke vejer ret meget. Humlen betyder meget for skummet. Meget humle betyder meget skum, men humlen giver også bitterhed. Det passer godt til maltens sødme. Aarhus Bryghus bruger 12 timer på at fremstille 2 bryg, som derefter skal være 3 uger i gæringstanke.

Ligesom på Ørbæk Bryghus var renlighed en uhyre vigtig ting.

Niels Buchwald kom også ind på European Brewery Convention forkortet EBC. Organisationen definerer en lang række målemetoder og skalaer vedrørende øl og malt. Herunder EBC, som er en skala for øllets farve og EBU, som er en skala for bitterhed.

Nogle historier kunne Niels Buchwald også.
Omkring år 1500 var vand giftig, da det ofte var i nærheden af møddingen, mælk var for dyr, da det skulle anvendes til ost og smør og vin var ikke tilgængelig. Derfor var der kun øl tilbage, da vandet her blev kogt under øl fremstillingen, så var øl ufarligt at drikke.
Kong Christian den 4. drak dog hovedsagelig vin. Rygterne sagde, at vigtige ting skulle være gennemført inden kl. 10:00 ellers var han for snøvlet.
Folk drak dog også brændevin. Det gør de ganske vist stadig, men indtil 1925 drak man 1/1 flaske brændevin pr. dag.

Øl vi smagte under rundvisningen:

Efter endt rundvisning kunne vi købe ind og der blev købt adskillige kasser øl. For der var faktiske ikke en øl, som ikke var god. Øl fra Aarhus Bryghus sælges hovedsagelig omkring Aarhus, men Føtex over hele Danmark skulle også have dem. Det skulle dog ikke undre mig, om ikke Dagli' Brugsen i Langesø også snart kan tilbyde øl fra Aarhus Bryghus.

Det var en fantastisk god og spændende rundvisning, så der skal lyde en tak til Niels Buchwald for en utrolig god oplevelse.  

Et blik over udstyr til filtrering og tapning af øl	Vi starter med at få Aarhus Pilsner direkte fra tanken	Udenfor gror der lidt humle
Humlen her er dog ikke rentabel at anvende	Vi konstaterer, at Niels er et omvandrende leksikon	H.C. Kock vurderer her Kloster øllen
Kogekar, sikar og hedtvandstank	Gæringstankene med tapperiet i baggrunden	Hedtvandstanken
Den knuste malt varmes i vand til ca. 70 °C i kogekarret. Det kaldes mæskningen	Sikarret separerer mæsken i masken (fast del) og urten (den flydende del)	Bunden af sikarret. Masken kasseres og urten går tilbage til kogekarret
Nu koges urten sammen med humlen. Den faste del (trub) filtreres fra inden afkøling	De første gæringstanke fra USA. Uden isolering	Nyere gæringstanke. I gæringstankene tilsættes ølgæren
Her kan øllet pasteuriseres. Al flaskeøl fra Aarhus Bryghus pasteuriseres	Anlæg til filtrering af øl	Her starter tappeanlægget. Der anvendes altid nye flasker. Aldrig genbrug
Her tappes øllen	I et lokale ved siden af er der en butik	Her er udvalget af øl
Der bliver lyttet opmærksomt	...mens Niels Buchwald fortæller	Det var godt øl og en gal fin rundvisning

Se også 2. del af turen til Dansk Motor- og Maskinsamling
Se også 3. del af turen til Djurs Bryghus, Aarhus og Kolding